Den lille svømmeklub er en familiesvømmeklub med ca 250 medlemmer. Der er undervisning for børn (Mini, Børn I, Børn II og Ung motion) samt voksne motionshold.


Vi har undervisning mandag på Nordvest Svømmecenter og tirsdag på Silkeborg Højskole. Vores trænere uddannes primært gennem kurser i DGI-regi.


I  Den lille svømmeklub vægter vi både det sociale og det tekniske. Det skal være sjovt at gå til svømning!


Vi er pt 15 trænere/hjælpetrænere og 5 bestyrelsesmedlemmer, som alle tager aktiv del i klubbens liv.


Der afholdes mærkesvømning 2 gange årligt - i oktober/november og i marts/april måned.


Vi glæder os til at se dig i Den lille svømmeklub.